Hvad er Århus Ølguide

Århus Ølguide er en internetportal, hvor man kan søge efter værtshuse , bodegaer, diskoteker og barer i Århus.
Stedets beliggenhed kan man så få vist grafisk på Kraks kort.
Det kan foregå ved at man enten søger på navn, adresse eller ølpriser (kun de steder vi kender).

Mangler du et sted med kulturelle arrangementer, er der også mulighed for at finde dette gennem Kulturnauten, en side med alle mulige kulturelle arrangementer over hele landet.
Vi har da også har et linket til dem på vores side, da mange af disse foregår på værtshuse o.l. Her kan man finde et arrangement efter smag og behag, for derefter at indtaste adressen i vejsøgeren, og få beliggenheden vist på kortet.

I tilfælde af at man har lyst til at invitere eller aftale et møde med en person, som kan modtage SMS beskeder, har vi gjort dette muligt gennem en SMS sender.

Ideen til Århus Ølguide kom af irritation over at der findes guider til restauranter, spisesteder, pizzariaer og meget andet, med der var ingen steder hvor man kunne finde et bestemt værtshus uden at man først skulle igennem adskillige søgemaskiner.
Som bekendt er Århus en universitetsby, hvor der kommer mange mennesker på kortere eller længere kurser og uddannelser.
Alle disse mennesker kan jo ikke på forhånd kende alle stederne i byen. Når de så hører om et sted, eller bare har lyst til at finde et sted i nærheden, var ideen at de så slår op på Århus Ølguide og finder adresse og placering der.

For at få guide så omfangsrig som muligt, er det meningen at folk skriver til os om steder de kender, så de kan komme med i guiden.
P.T er det mest de steder, som står i de forskellige fagbøger, som er med i guiden.
Derfor er der heller ikke så mange beskrivelser af prisleje og kundesammensætning endnu, men det håber vi kommer efterhånden som folk begynder, at sende beskrivelser om deres stam- og yndlingssteder.

Da det er en ølguide, vil der også komme lidt ølhistorie efterhånden.


Kontakt!

Nes Madsen
Gudrunsvej 5 lej.1
8220 Brabrand
606 44 330
nes@humlenet.dk

Dit Navn:


Din e-mail:


Emne:


Besked: